Hjallerup Missionshus

Engang når tidens tåger er forsvundet,
og jeg skal se, hvor før jeg måtte tro,
når jeg ser frelsen du for mig har vundet,
og jeg hos dig i evighed skal bo,
da bryder lovsang fra mit hjerte ud:
Tak, store Gud! Tak, store Gud!

Carl G. Boberg 1886

O store Gud! Når jeg med undren skuer
naturens rigdom, herlighed og pragt
og stjerners tal på himmelhvælvets buer
og alle ting, dit Guddomsord har skabt,
da bryder lovsang fra mit hjerte ud:
O ,store Gud! O, store Gud!

Når jeg i Skriften skuer hvert et under,
som du har virket siden Adams tid,
og på din miskundhed og nåde grunder,
som hjalp dit folk mod livets synd og strid,

Du planted selv et træ til korsets planke.
Og tornekronens busk var skabt af dig.
Fra evighed det var din store tanke,
at du på korset ville frelse mig.